Gratis arrangementer i Julen

Julemåneden er helt særlig! Ikke kun fordi vi skal fejre juleaften, julekalenderen på TV eller de mange mennesker i byen.

Men der er en helt særlig stemning i hjemmet, i byen og nu også på landets biblioteker.

christmas

Bibliotekerne er i år i en særlig grad opmærksomme på at lave events, hvor du kan deltage med dine børn, familie eller venner.

Mange af de events er i en særlig grad kreative events, hvor man kan klippe klistre, men der er også events for os med ti tommelfingre!

Vi giver her et indblik i nogle af de aktiviteter, der er frit tilgængelige på landets større biblioteker i december måned.

København

På hovedbiblioteket i København er der en række forskellige events i julemåneden.

Fredag 4. december

Vi viser film for de små hver fredag formiddag – i dag om julemandens værksted og vilde sneboldkampe. Arrangementet starter klokken 10:00 og er gratis.

Lørdag 5. december

Kom og lav dit eget julekort. Denne dag vil der være workshop med Clara Hagen. Clara vil instruere og give inspiration til, hvordan du kan lave dit helt eget juledesign til postkort, kuverter og brevpapir.

13714-b75da5887db144eda9e2d133bcc72983

Så kom og lær hvordan du pifter dine julebreve ekstra meget op. Arrangementet starter klokken 11:00 og er gratis.

Lørdag 5. december

Emil De Waal, Jacob Anderskov, og Gustaf Ljunggren – spiller jul!

Julen bliver rigtig sparket i gang, når Københavns hovedbibliotek får besøg af disse tre dygtige musikere. Det er for alle aldre og bandet har garanteret et potpourri af forskellige genre, så der er noget for enhver smag.

Gustaf Ljunggren er kendt som kapelmester i det nye talkshow og som manden, der mestrer alle instrumenter.

Aarhus

Næsten hver dag vil der være mulighed for at lave små gaver til familie og venner. Der vil være nye inputs til hvad man kan lave af små og søde julegaver. Det foregår på niv.2 og alle er velkomne!

Torsdag 10. december

Tænkepause: Tro
”I det danske samfund er der mere tro på boligmarkedet end i kirken”.

Tag med på en rejse i troens verden. Oplev, at den er større og anderledes, end du tror. Selvom han ikke snakker om julen primært, så vil Peter Lodberg, lektor, dr.theol. Aarhus Universitet holde foredrag om tro.

Oprindeligt er julen om det kristne budskab, men det udvaskes sammen med den generelle tro blandt danskere. ’’Troen er tillid til det, vi håber på og overbevisning om det, vi ikke har set”.

Så kom til dette spændende foredrag i tro om at du vil lære noget nyt og spændende. Arrangementet er gratis og foregår fra 16:30 – 18:00 (voksne), læs mere her.

Odense

HCandersen

Hver torsdag i december vil der være fortælling for børn og barnlige sjæle. Der bliver udvalgt en ny historie hver gang, om farlige drage, eventyrlige frøer og meget mere. I anledningen af julemåneden vil der selvfølgelig blive læst julehistorier.

Der bliver serveret saftevand og frugt! Arrangementet er hver torsdag fra 16:30 – 17:00 på Dalum bibliotek.

Tirsdag 8. december

Historiens Hus indbyder til juleafslutning! Julehygge med chefkonditor på Odense Marcipanfabrik Peter Kofoed og arkivarerne Andreas Skov og Jens Åge S. Petersen.

Der vil være både smagsprøver og opskrifter. Derudover bliver der serveret hjemmelavet julegløgg efter traditionel opskrift. Så kom og forkæl din søde tand.

Arrangementet er fra 19:30 – 21:00. Det er for voksne og koster 50 kr.

Torsdag 10. december

Børnejulekoncert med Svøbsk! Svøbsk spiller swingende svedig musik, så hjerterne gribes og fødderne ikke kan stå stille.

I anledningen af den søde juletid garneres koncerten med nissehuer og julesange. Koncerten er velegnet til børnehavegrupper, 0.-klasser, bedsteforældre og andre med tid til at tage et barn i hånden og gå til koncert en torsdag formiddag.

singing

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på Odense biblioteks hjemmeside. Det foregår klokken 10:30 i Spejlteltet på Sortebrødre Torv, Odense C.

Aalborg

Fredag 11. december

Luciaoptog. Traditionen tro fejrer vi igen i år Luciadag med et stort luciaoptog. Det er Skipper Clement skolens to kor (Skipperkoret 4.-6. klasse og Clementines 7.-10 klasse) der iklædt hvidt og med tonerne af den klassiske luciasang, vil bære julen ind for os alle.

Kom og oplev den hyggelige julestemning med lys og dejlig sang.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Det foregår klokken 13:00 på Hovedbiblioteket.

Hver dag – 24 spændende overraskelser i børnehøjde

Hver dag i december åbnes en ny låge hver dag, og hver eneste dag er der en ny overraskelse til alle bibliotekets juleglade gæster. Kalenderlågen kan bestå af noget sjovt, spændende, fjollet eller lignende, hvem ved?

Man kan aldrig vide sig sikker. Måske skal de travle biblioteksnisser have hjælp til at åbne lågen eller til at dele gaven ud. Måske får du nogle gode idéer til julegaver til din familie. Alt kan ske, når dagens kalender åbnes.

Vejle

Antboy er tilbage som SMS-julekalender!
Igen i år kan du tage med Antboy på eventyr i hele december måned. Julekalenderen ”SMS fra Antboy – Julemandens hjælper” tilmeldes ved at sende en SMS med teksten ANTBOY til 1277 (kun almindelig SMS-takst).

Følg med i denne spændende julekalender, hvor Antboy forsøger at rede selveste julemanden og dermed julen. Er du kommet lidt for sent i gang kan du læse tidligere afsnit her.

Kilder: Dokk1.dkBoligjournalen.dk og kultunaut.dk