Hvad må jeg kopiere fra biblioteket?

Ophavsret, brugsret, analoge kopier og digitale kopier – det kan være svært at finde rundt i de regler, der bestemmer, om du må kopiere hvad du låner på biblioteket eller ej.

Fordi at du låner materiale på biblioteket må du nemlig ikke nødvendigvis kopiere det videre til eget brug – og da slet ikke, hvis du tager en digital kopi i form af fx en kopieret lydfil eller e-bog.

Derfor har juraportalen JUF.dk lavet en video om ophavsrettighed på biblioteket – hvad du som bruger på biblioteket må, og hvad du ikke må.

Du kan se videoen herunder:

Digitale medier

Hvad du låner digitalt på dit bibliotek – fx musik, e-bøger og spil – må du ikke tage kopier af. Du må hverken tage kopier helt eller delvist. Med andre ord må du hverken kopiere en hel CD eller blot et enkelt nummer på den.

Du må gerne tage kopier af digitale medier, hvis du selv ejer originalen. Men når du låner på biblioteket er det fortsat biblioteket, der ejer originalen og du må altså ikke kopiere.

Husk, at du på BibZoom kan låne mere end 10 millioner stykker musik online.

Analoge kopier

Har du lånt en bog på biblioteket må du gerne tage en analog kopi. En analog kopi er en fysisk kopi, fx med en scanner og en printer.

Du må fortsat ikke tage en bog og scanne den ind, således du har en digital kopi på din computer.

70 år
Vær opmærksom på at ophavsretten udløber efter 70 år efter dansk ret.

Alt H.C. Andersen har skrevet må du derfor frit kopiere, da 1945 markerede 70-årsdagens for den fynske forfatters død.

Låner du fx en bog af H.C. Andersen må du derfor tage såvel en analog kopi som en digital kopi.