KUNSTENs Bibliotek & Arkiv
består af en omfattende samling, der belyser kunsten fra det 19. århundrede og frem (dansk kunst) og det 20. århundrede og frem (international kunst).
Bog- og tidsskriftssamlingen omfatter ca. 13.000 titler om kunst og ca. 35 løbende abonnementer på kunsttidsskrifter. En del af samlingen er udstillingskataloger, modtaget gennem en udvekslingsordning med danske og udenlandske kunstmuseer.
Arkivet (som er et af de største kunstarkiver udenfor København) omfatter bl.a. ca. 13.000 mapper med informationer om danske og udenlandske kunstnere (udklip, invitationskort, småkataloger m.v.)
KUNSTENs Bibliotek & Arkiv er fortrinsvis til brug for museets ansatte. Særligt interesserede kan dog få adgang efter aftale med museet.